Femovtyve Redaktører

En broget skare af mænd har stået i spidsen for IMT. Nogle ret egenmægtigt. Andre i et frugtbart samarbejde. Alle har de sat deres præg.

Af Kurt E. Larsen

En lang række mænd - for der har kun været mænd - har redigeret Indre Missions Tidende igennem de første 150 år. Nogle har kun redigeret bladet i kort tid, andre i meget lang tid. Vilhelm Beck redigerede det således igennem næsten 40 år.
Nogle af redaktørerne satte deres helt personlige præg på bladet og skrev mange af artiklerne. Andre har været mere anonyme og kun skrevet lidt selv.
I det følgende vil de 25 redaktører blive præsenteret. Dermed tegnes der også et tværsnit af IM’s historie, der ikke mindst i starten var mere omtumlet end mange i dag forestiller sig det. Derfor gøres der mest ud af den del af historien, der ligger tilbage i tiden. For alle nulevende personers vedkommende oplyses kun de nødvendige data.

1. Peder Sørensen
(1854-1855)
Peder Sørensen var født i 1817, og ernærede sig som væver og boelsmand i landsbyen Ordrup ved Ringsted. Hans forældre havde nogen ærbødighed for Guds Ord, men selv blev han vakt til levende kristentro gennem baptisterne, der i starten af 1840’erne begyndte at gøre sig gældende i Danmark som helhed og ikke mindst på Midtsjælland.
Dog sluttede Peder Sørensen sig ikke til baptisterne, men holdt sig til den kirketro del af den gudelige vækkelse. Ud af denne kreds voksede den første forening for Indre Mission i 1853, med smeden Jens Larsen som første missionær og Peder Sørensen som redaktør af foreningens blad.
Det var Peder Sørensens ønske at gøre IMT til et blad, der sigtede på opbyggelse af troen og sammenhold omkring missionsarbejdet. Kirkepolitisk debat skulle holdes borte fra spalterne.
Peder Sørensen blev imidlertid hurtigt kritisk over for Jens Larsen som person, og han var desuden modstander af foreningens planer om at få Jens Larsen ordineret. Derfor blev han afskediget som redaktør og startede i stedet et andet blad som konkurrent til IMT.
Han sluttede sig til en luthersk frimenighed og endte til sidst hos baptisterne ved i 1859 at lade sig gendøbe. Så vidt vides udvandrede Peder Sørensen siden til Amerika, hvor han skal være død som adventist.
Peder Sørensen skrev mange salmer og sange. Salmehistorikeren P. Poulsen kalder ham den første af Indre Missions sangere og den betydeligste blandt 1850’ernes sangere. I Hjemlandstoner har han bidraget med sangene: »Lad os vort møde i Himlen bestemme« (nr. 694) og de første to vers af »Brødre og søstre vi skilles nu ad« (nr. 691).

2. Jens Larsen
(1856-1857)

Da Peder Sørensen blev afskediget, overtog missionær Jens Larsen udgivelsen og redaktionen af IMT, som han nærmest opfattede som sit private blad.
Jens Larsen blev født i 1804 i Nordsjælland, og var smed i KirkeVærløse uden for København. Han blev kendt som en mand, der havde nådegaver til at forkynde ordet.
I tiden efter 1849, hvor frikirker og sekter gjorde flittigt brug af deres religionsfrihed, var Jens Larsen et eksempel på, at man på én gang kunne være en levende forkynder og tro mod folkekirken. For at skaffe ham økonomisk mulighed for at være omrejsende prædikant på fuld tid dannedes den første IM-forening i 1853.
Jens Larsen virkede som missionær for foreningen frem til omdannelsen i 1861. Da blev han afskediget, fordi han med sin grundtvigsk prægede forkyndelse og sin personlige facon havde skabt splid i foreningen.
Efter afskeden sluttede han sig til den katolsk-apostolske kirke (irvingianerne) i København. At hans redaktørtid blev så kortvarig skyldtes vistnok især, at hans omrejsende liv tvang ham til at overlade det praktiske arbejde til en anden, der fyldte bladet med almindeligt oplysende artikler.
Også Jens Larsen skrev sange og salmer; i Hjemlandstoner har han bidraget med »Ingen vinder frem til den evige ro« (nr. 483).

3. Ludvig Mortensen
(1857-1859)
IM-foreningen overtog nu mere direkte ansvaret for bladet og udpegede den sjællandske ægprædikant Ludvig Mortensen fra Fløng ved Roskilde som ny redaktør. Han havde været med i IM fra begyndelsen og havde også tidligere gjort sig bemærket som skribent i andre blade, for han var stærkt engageret i bøndernes politiske sag - nærmest på et grundtvigsk grundlag.
I 1850’erne var skellet mellem den grundtvigske og den ikkegrundtvigske del af vækkelsen endnu ikke trukket skarpt op, og Ludvig Mortensen har ikke selv følt nogen modsætning mellem sit arbejde for kristelig vækkelse gennem IM og sit politisk-folkelige virke.
På sine gamle dage fandt Ludvig Mortensen sit åndelige hjemsted hos Grundtvig i Vartov kirke i København.
Hans redaktørtid blev kort. Uvist af hvilken grund blev han afskediget. Måske var han for politisk som privatperson. Måske var afskeden et led i hele reorganiseringen af foreningens arbejde -det skete jo kort tid før Jens Larsen også blev fyret.
Måske skyldtes fyringen, at bestyrelsen ønskede det ringe abonnenttal forbedret via en ny redaktør. I disse år lå bladet på ca. 130 abonnenter, især folk boende på Slagelse-egnen. IM var stadig en lille sjællandsk forening af landboere.

4. Jens Sørensen Dyrholm
(1860-1861)

Den næste redaktør havde også klart grundtvigsk-teologiske sympatier. Han talte således om Bibelen som »det døde ord« og lærte mulighed for omvendelse i dødsriget.
På den anden side var han en udpræget omvendelsesprædikant, elskede de gudelige forsamlinger og advarede mod mellemtingene. Som sådan var han typisk for den periode, hvor den mere grundtvigske og den mere pietistiske del af vækkelsen endnu ikke havde skilt sig fra hinanden.
Dyrholm var blevet vakt gennem de gudelige forsamlinger og kom derved i forbindelse med baptisterne. Han var også blevet gendøbt hos dem, men havde fortrudt det.
Han var født i Horsens i 1810 og blind fra sin barndom. Det hindrede ham dog ikke i at være en meget velorienteret mand, der ved hjælp af en sekretær godt kunne varetage redaktørposten. Han virkede på eget initiativ som missionær længe før han blev ansat som sådan af IM (1859), og efter omdannelsen i 1861 var han foreningens eneste missionær.
I 1866 blev Dyrholm afskediget, fordi han på sine rejser også solgte uautoriserede skrifter. På det tidspunkt var hans grundtvigske synspunkter dog også blevet en belastning for sammenholdet i IM.
Hans afsked som redaktør lå forud for fyringen og hang sammen med foreningens krise i 1861. Skulle foreningen have nogen fremtid, måtte der tages anderledes fat. Som grundtvigianer så Dyrholm nærmest IMT som et oplysningsblad - det skrevne ord var jo dødt! - men andre så bladet som et direkte missionsmiddel.
Vilhelm Beck, der kom ind i bestyrelsen i september 1861, så netop de store muligheder i det trykte ord og dermed også i IMT.

5. Vilhelm Beck
(1862-1901)

Med præsten Vilh. Beck fik IMT sit gennembrud. Han var født i 1829, og virkede som kapellan hos sin far fra 1856. I 1861 kom han ind i IM’s bestyrelse.
Da Vilhelm Bech fra nytåret 1862 overtog redaktørposten, havde IMT kun 144 abonnenter, men snart begyndte en vældig fremgang: I 1863 havde man allerede mere end tidoblet dette tal til 1189 abonnenter. Og fremgangen fortsatte i Becks tid, således at han i sin sidste årsberetning i 1901 kunne oplyse, at bladet havde 16.050 abonnenter. Dermed havde bladet nået en udbredelse som intet dansk kristeligt blad nogensinde før havde nået.
For første gang kom redaktionen i hænderne på en præst - hvilket i samtiden uden tvivl har virket fremmende for tilliden til bladet. For første gang redigeredes det også af IM’s formand, hvad Beck formelt var fra 1881 - reelt dog allerede fra 1861. På den måde blev bladet i udpræget grad talerør for bestyrelsens og formandens kirkelige og teologiske linje.
Beck blev hurtigt en kendt mand over hele landet, takket være sine nådegaver til at prædike. Folk, der strømmede til hans gudstjenester og møder, havde mulighed for at møde den samme vækkende og sakramenttro forkyndelse i hans blad.
Desuden var han en fremragende skribent, der kunne udtrykke en sag kort og klart. Hans talrige kontakter til missionærer og lægfolk over hele landet, og hans kontakt til sine sognebørn i hverdagen, gav ham en god fornemmelse af, hvad folk havde brug for at læse, og hvad de gerne ville læse.
Beck overtog et blad, der allerede var kendt for at være opbyggeligt, ikke debatterende. Den linje erklærede han at ville fortsætte, og gjorde det også på sin egen måde.
Egentligt redaktionelt arbejde foretog han ikke, for det meste af bladets plads blev fyldt af en prædiken, som en præst havde sendt ham - ellers måtte han tage en af sine egne - og ellers korte meddelelser om møder og begivenheder i kirkelivet og missionsarbejdet og boganmeldelser.
Billeder forekom ikke i bladet i hans tid og layout’en var der ikke gjort noget ud af. Bladet var overvejende opbyggeligt, men dog på ingen måde upolemisk. Mod frikirker og sekter, mod katolikker og »løbske« grundtvigianere, mod bibelkritikere og bredkirkelige og mange andre skrev Beck i sit blad -undertiden fik disse lov til at tage til genmæle, men han gav dog altid sig selv ordet til sidst!
På den måde blev IMT et vigtigt talerør for IM som bevægelse. Lægfolket fik afstukket den kirkelige og åndelige kurs, Beck ønskede de skulle følge. Læserne blev opbygget, oplyst og vejledt - og abonnenttallet voksede ligesom tilslutningen til IM ud over landet. Vennerne brugte ofte IMT som missionsmiddel for at få spredt evangeliet.
I Becks redaktørtid voksede bladet først fra en til to gange månedligt (1862). Siden udkom det tre og fire gange månedligt. Fra 1869 kom der 48 numre årligt, og siden 1876 har det været et ugeblad.

6. Filip Beck
(vikar 1901, 1905, 1909, 1916, 1917, 1918)

På sit dødsleje gav Vilhelm Beck udtryk for sine ønsker med hensyn til arvefølgen i den forening, som han i den grad var blevet ét med. Sin egen familie havde han også tiltænkt roller, bl.a. ønskede han, at sønnen Filip Beck skulle være redaktør af IMT og fuldmægtig for bestyrelsesformanden. Som sådan havde Filip Beck, født 1868, allerede længe virket, for han havde været kapellan hos sin far siden 1894 og varetaget meget af dennes arbejde, også som redaktør, fx når Vilhelm Beck var bortrejst på rekreation.
Filip Beck fortsatte da også i mange år som en trofast medarbejder i IM. Flere gange, også da han blev præst i Ryde-Handbjerg (1902-14) og Stenlille-Stenmagle (1914-34) trådte han til som redaktør i kortere eller længere perioder, indtil en ny redaktør var på plads. Derfor træffer man flere gange Filip Becks navn som ansvarshavende redaktør.

7. H.P. Bjarnesen
(1902-1905)

Præsten Bjarnesen blev født i 1846. Han havde som ung teologisk kandidat været huslærer for Nina og Vilhelm Becks børn, og her blev han præget for livet, så han selv som præst ønskede at fortsætte Vilhelm Becks linje: At arbejde for vækkelse på klar kirkelig og luthersk læremæssig grund.
Beck havde siden fået ham optaget i IM’s bestyrelse for at sikre sig, at der var nogle, der efter hans bortgang ville arbejde for at holde IM i det gamle spor.
Det var kendt, at Beck havde ønsket Bjarnesen som sin eftermand på formandsstolen, men ved Becks død var Bjarnesens helbred svækket af en hjerneblødning, der gjorde ham næsten immobil. Det var således udelukket, at han kunne være formand, hvorimod han nok kunne varetage en redaktørpost.
I Gudum præstegård ved Lemvig sad Bjarnesen og redigerede IMT de sidste år af sit korte liv. Han var en grundig og meget luthersk bevidst præst, hvad der nok kunne være brug for i de år, hvor en stærk engelsk-amerikansk helliggørelsesbevægelse var ved at splitte IM - det var endda sådan i en periode, at præsten N.P. Madsen som redaktør i et andet af IM’s blade, Annexet, talte for det »engelske« syn - mod Bjarnesen og bestyrelsen!

8. P. E. Blume
(1906-1909)

Da provst Blume blev redaktør var han allerede pensioneret efter en lang præstegerning, bl.a. i Bor-ding, Bøvling-Flynder og Tikøb.
Han var født i 1835 og havde virket trofast med i IM’s arbejde længe før han blev medlem af foreningens bestyrelse i 1881. Den plads beholdt han, ligesom redaktørposten, til sin død.
Provst Blume huskedes efter sin død især for sine grundige bibellæsninger, for sin kærlighed til Santalmissionen og sin samarbejdsvilje over for andre kirkelige retninger.

9. Fr. Zeuthen
(1910-1915)

Ved provst Blumes død overtog IM’s formand, Frederik Zeuthen, selv redaktørposten, hvorved de to poster igen var betroet den samme mand. Også han var gammel af år, om ikke af sind, da han tiltrådte posten - for han var født i 1837.
Zeuthen kunne af egen erindring fortælle de unge om forholdene i enevældens tid og om livet ved fronten i 1864. Som ung præst på Sydsjælland havde han sluttet sig til det vakte lægfolk, og efter at have hørt en prædiken af Vilhelm Beck sluttede han sig til IM.
Han kom tidligt i IM’s bestyrelse, og havde stået trofast ved Becks side igennem mange år. I 1901 blev han formand for IM, om end han på mange måder var Becks modsætning: Filosofi sk interesseret, grublende af natur, altid ude på at høre en sag belyst fra mange sider, åben over for inspiration fra udlandet og fra frikirkelige kredse.
Som stiftsprovst i Viborg kom Zeuthen i en følelsesmæssig klemme mellem IM’s lægfolk, der ville have et missionshus, og biskop Swane, der ville have et bredkirkeligt menighedshus. Zeuthen, der var nært knyttet til begge parter, løste sit dilemma ved at forlade byen, idet han søgte et almindeligt sognepræsteembede igen. Han sad derefter som præst i sin fars gamle embede, Sct. Michaelis sogn i Fredericia, fra 1895 til sin død i 1915.
Trods Zeuthens alder blev der i hans tid ændret radikalt ved bladet. Formatet blev større. Man forlod de gotiske bogstaver og gjorde det hidtidigt selvstændige oplysningsblad Annexet til en del af IMT.

10. Chr. Sørensen
(1915-1916)

Endnu en gammel præst trådte ind i rækken af redaktører ved Zeuthens død. Søren Christian Sørensen var født i 1843. Fra 1888 til sin død var han sognepræst ved Garnisons kirke i København. Den ligger ikke langt fra Amalien-borg slot, og i en periode havde Chr. Sørensen en tæt forbindelse til kongehuset.
Fra 1901 sad han i IM’s bestyrelse, han redigerede IM’s oplysningsblad Annexet fra 1905-1916 og skrev meget i Kristeligt Dagblad, dengang Indre Missions egen avis.
Således var han i høj grad med til at tegne IM’s kirkepolitiske profil i en årrække. I en ganske kort periode kom han til at redigere både annexet og IMT, men afgik så pludseligt ved døden.

11. N. B. Hindhede
(1917-1919)
Pastor Hindhede var født 1867 i Hindhede ved Lem i Vestjylland. Som teologisk kandidat havde han været på studierejser i fl ere udlande, og virkede en tid som redaktør af DMS’ blad, Dansk Missionsblad, der dengang især læstes af IM’s venner.
Han var præst i Mårum 1912-1917, tog derefter sin afsked på grund af fysisk svaghed (tuberkulose), men klarede dog i sin sidste tid at være redaktør for IMT - med Filip Beck som hyppig vikar.

12. C.C.J. Asschenfeldt-Hansen
(1919-1928)

Asschenfeldt-Hansens arbejdsindsats i kirken blev lang som hans navn. Han blev født i 1856, og var én af de mange unge præster af sin generation, der sluttede sig til IM. Han virkede som rejsepræst for IM 1892-1896, og ellers som sognepræst i pastorater rundt om i landet.
Ikke mindst hans virke i Sæby i Vendsyssel og på Lolland satte dybe spor lokalt. Han var også en flittig mand uden for sine sogne: Medlem af DMS’ bestyrelse og IM’s bestyrelse, medinitiativtager til IM’s diakonskole i Århus osv.
Samtidigt var han mageløst fl ittig med sin pen. Han redigerede bladet Missionsbudet, der var med til at gøre Ydre Mission til en sag for mange børn i IM. Han udgav mange andre materialer til søndagsskolebrug. For voksne udgav han den meget læste otte bind store bibelforklaring »Fra Guldgruben« samt diverse andre populærteologiske bøger om troslære, etik, kirkehistorie osv.
Asschenfeldt-Hansen redigerede IMT med en meget tydelig profil. Hans egne hjertebørn (fx Diakonskolen) fik meget spalteplads. Kampen mod bibelkritikken prægede også bladet i de år.

13. Carl Moe
(1921-1927)

Carl Moe, født 1848, satte dybe spor som præst i Harboøre, og siden blev han landskendt og berygtet for sin begravelsestale i samme by i 1893.
Han blev formand for IM på sine ældre dage, i 1915. Da var han sognepræst i Skanderup ved Kolding, hvor han virkede indtil 1922. Da han ikke længere havde en sognepræstegerning at varetage blev der tid til også at være medredaktør for IMT, således at traditionen for tæt samhørighed mellem formandspost og redaktørpost kunne opretholdes.
Carl Moe var i offentligheden kendt som indbegrebet af en »sort« missionsmand. I virkeligheden var han en lavmælt type, der ikke yndede udenomssnak, men kort og klart kaldte tingene ved deres rette navn. Det prægede også hans artikler i IMT.

14. Vilhelm Kold
(1927-1931)

Også Vilhelm Kold var i sin korte formandstid medredaktør af IMT, selv om han ikke skrev ret meget i bladet. Han blev født i 1868, og var fra 1916 medlem af IM’s bestyrelse.
I 1927 sad han som præst ved Brorsonskirken i København, da valget til at blive IM’s næste formand faldt på ham. Han søgte da et mindre præsteembede, Taulov ved Fredericia, hvor han virkede til sin død i 1932.

15. A. Westergård-Jacobsen
(1929-1950, 1962-64)

Omkring 1930 kom der et gene-rationsskifte i IM generelt, og det mærkedes også på IMT, hvor den unge Anton Westergård-Jacobsen blev redaktør. Han blev født i 1895. Som præst i Uge og siden som provst i Rødding i Sønderjyl-land redigerede han bladet sammen med en række IM-formænd og med bladmanden Edvard Petersen fra Kristeligt Dagblad som medhjælper i det daglige arbejde.
I de år fik IMT sin største udbredelse nogensinde. Det kan ikke udelukkes, at succesen havde sammenhæng med det stærke redaktionsteam.
Trods tidens hyppige tale om IM’s tilbagegang var det dog vist også i den periode, at IM nåede sin største udbredelse - i hvert fald toppede ungdomsarbejdet i KFUM & KFUK i årene op til krigen, hvorimod søndagsskolearbejdet fortsatte med at vokse indtil midt i 1950’erne.
Da var Westergård-Jacobsen nu trådt tilbage som redaktør, for i 1950 blev han udnævnt til den arbejdskrævende post som dansk førstepræst i Flensborg. Da han siden blev pensioneret fra denne post slog han sig ned i Sønderborg og genoptog i nogle år sit arbejde som redaktør.

16. P Munch
(1932-1934)

Provst Peter Johannes Munch, Brøndbyvester, var født 1867 og således allerede en ældre mand, da han i 1932 blev formand for IM. Han blev også knyttet til IMT som medredaktør i den korte tid, der gik, før hans pludselige død på vej til et udvalgsmøde.
Heller ikke han skrev nogensinde meget i bladet.

17. Chr Bartholdy
(1934-1959)

Med Christian Bartholdys formandsvalg slog generationsskiftet igennem i IM’s bestyrelse. Bartholdy blev født i 1889 og trods sine 45 år en ung mand i bestyrelsens sammenhæng.
Han blev medredaktør og sammen med Westergård-Jacobsen - siden 1941 også Edv. Petersen -fik IMT et stærkt team. Bartholdy var præst i Brorstrup-Ravnkilde i Himmerland (1925-1943) og i Haslev på Sjælland 1943-1954. Derefter slog han sig som pensionist ned i Kolding, hvor han fortsatte med sin møde- og skribentvirksomhed.
Det praktiske redaktionsarbejde har han formodentligt overladt til kollegerne, mens Bartholdy i stedet selv koncentrerede sig om at skrive artikler til IMT, hvad han så også har gjort mere end nogen anden formand siden Beck.
Såvel på formandsposten som på redaktørposten sad han også længere end nogen formand siden Beck, som han lignede på flere punkter. Begge var landskendte personligheder og begge havde udprægede journalistiske evner.
Klare og frygtløse var de artikler Bartholdy skrev i IMT under og mod den tyske besættelse, og da krigen var forbi, var Bartholdys navn respekteret i den danske offentlighed, om end han på en række moralske spørgsmål fortsatte med at træde mange over tæerne.
Som det fremgår af listen over abonnenter var det i Bartholdys tid, at IMT oplevede sin største udbredelse.

18. L P Jensen
(1959-1960)

Da Bartholdy trådte tilbage som 70-årig, overtog provst Lauritz Peter Jensen fra Græsted som formand og redaktør. Han blev født i Hanherred i 1895, og havde en periode været forstander for Dansk Bibelskole.
Siden 1951 havde han været præst i Græsted i Nordsjælland. Denne dygtige teolog og velanskrevne præst fik dog kun ganske kort tids virke på de to poster. En alvorlig sygdom ramte ham, og han døde midt i tjenesten.

19. Edv. Petersen
(1961)

Edvard Petersen var redaktør på Kristeligt Dagblad, men ved siden af det brugte han nogle af sine arbejdstimer som journalistisk leder af IMT. På det tidspunkt lå IM’s landskontor også i København, så han kunne forholdsvis let stikke hen på denne sin anden arbejdsplads.
Fra 1941 varetog han denne opgave og aflastede derved på professionel vis de egentlige redaktører fra meget praktisk arbejde. Samme år udvidedes bladets format, hvilket øgede den journalistiske mulighed for at lave et mere moderne blad.
Ved provst L.P. Jensens pludselige død var IMT uden redaktør i et år, og selvom Petersen nødigt ville kaldes bladets redaktør, var han det i praksis i dette sidste år inden sin pensionering.

20. Kr. Friis
(1965-1982)

Kristian Hansen Friis, født 1911, var præst i Strandby-Farsø fra 1959-1974. I IM’s bestyrelse havde han siddet siden 1948, og ved provst Jensens død blev han valgt til formandsposten, som han kom til at beklæde i hen ved tyve år.
Næsten lige så længe var han også redaktør af IMT. Da han overtog denne post efter Westergård-Jacobsen var han ikke ukendt med redaktionsarbejde, idet han allerede havde været redaktør af IM’s børneblad og traktatbladet »Et Ord med på vejen«.
Kr. Friis havde en letløbende pen og et stort ordforråd, så selve stilen røbede, hvem forfatteren var. Kr. Friis må have været i besiddelse af en meget stor arbejdskraft, når han ved siden af at passe et stort pastorat var formand for IM og redaktør af et ugeblad som IMT.

21. John Ørum Jørgensen
(1981)

John Ørum Jørgensen er født i 1940. Fra 1970 var han præst i Durup-Nautrup-Tøndering i Salling og fra 1979 i Gjellerup ved Herning - siden 1981 også provst for Herning provsti. I IM’s bestyrelse indtrådte han i 1972 og var foreningens formand 1979-1985.
En tid virkede han også som medredaktør sammen med Kr. Friis. Efter at generalsekretær Poul Langagergaard blev redaktør, var Ørum Jørgensen fortsat med i det nydannede redaktionsudvalg.

22. Poul Langagergaard
(1983-1992)

I 1983 gik man nye veje med hensyn til redaktørposten ved at lade denne varetage af én af de lønnede medarbejdere i IM’s hus i Fredericia.
Poul Langagergaard er født i 1948 og var fra 1982-1992 general-sekretær i IM. Det lå i Poul Langagergaards stillingsbeskrivelse, at han skulle overtage redaktørposten fra Kristian Friis, når denne ønskede at stoppe. Det skete allerede i 1983.

23. Jens Mortensen
(1992, 1998, 1999)

Jens Mortensen er født 1940, fra 1964 ansat i IM som indremissionær, rejsesekretær og landssekretær. Fra 1992-1999 var han generalsekretær og har som sådan i et par kortere perioder virket som redaktør på bladet.

24. Børge Terp
(1993-1998)

Pastor Børge Jensen Terp er født i 1949 og har været præst i Ejstrupholm siden 1976. Han kom ind i IM’s bestyrelse i 1982.
I 1993 overtog han posten som redaktør, indtil han efter at været blevet udnævnt til provst trak sig tilbage fra posten i 1999. Redaktøransvaret overgik så igen til en af IM’s ansatte.

25. Peter Nord Hansen
(1999-)

Peter Nord Hansen er født i 1959, cand.theol. og ordineret til præst med virke først som landsungdomssekretær (1990-1998) og siden 1999 som rejsepræst for IM. Samme år overtog han redaktørposten, som han stadig beklæder, fra 2000 sideløbende med at være landssekretær i IM.

Af Kurt E Larsen, Århus
Lektor på Menighedsfakultetet.
Ph.D. på en af-handling om Vilhelm Beck. Forfatter til flere bøger. Bl.a. »Indre Mission i ny tid« og »Vilhelm Beck -missionspræsten«